Klub Kurz søger frivillige, som har lyst til at være med til at arrangere kortfilmsvisninger i Huset. Vi søger både folk, som har lyst til at hjælpe med eventplanlægning, afvikling, sociale medier og grafisk design – eller måske lidt af det hele!

Klub Kurz er en frivillig forening, som holder til i Huset-KBH. Vi arrangerer hver måned filmvisninger, hvor vi viser kortfilm – både for at vise, hvad kortfilmsmediet kan og for at give talentfulde filmskabere en mulighed for at vise deres film på et stort lærred.

Event
Hjælp med både at planlægge og afvikle Klub Kurz. Opgaverne herunder spænder fra at koordinere møder med de frivillige og have kontakt med vores samarbejdspartnere i Huset til fundraising og afvikling af arrangementerne. Der er også mulighed for at afholde større events, som f.eks. Open Air arrangementer i sommermånederne eller arrangementer i samarbejde med andre kulturskabere eller festivaler.

Sociale medier / PR / grafisk design
Hjælp med at udbrede kendskabet til Klub Kurz og få folk til at trykke interesseret til vores events. Det sker både via Facebook, Instagram, vores hjemmeside og pressemeddelelser til relevante medier. Hvis du har lyst til at være kreativ i photoshop eller klippe små videoer er der bestemt mulighed for det. Og er du god til WordPress eller har du lyst til at prøve kræfter med det, savner vi også en til overtage ansvaret for vores hjemmeside.

Lyder det som noget for dig? Skriv lidt om dig selv, hvorfor du gerne vil være med i Klub Kurz og hvad du har lyst til at lave til klubkurz@gmail.com

Related Posts

Begivenhed

Klub Kurz: Koldt på toppen / Wealth / POZ

Onsdag den 15. november inviterer Klub Kurz til årets sidste visning. Der er både fiktion og dokumentar på programmet og instruktørerne bag filmene vil være til stede og svare på spørgsmål fra publikum. 

Interview

Interview med Kristian Håskjold: ”Jeg er nødt til at kunne se mig selv i mine film”

Vi har interviewet Kristian Håskjold, der i sin kortfilm 'Forever Now' behandler kærlighed og brud på en autentisk og følsom facon.

Begivenhed

Klub Kurz: Ulyst / Forever Now / Fri for Flemming

Onsdag den 18. oktober inviterer vi til kortfilm i Musikcaféen i Huset-KBH. Instruktørerne bag filmene vil være til stede og besvare spørgsmål fra publikum.